Nyheder

Med Danmarks største maskinpark i ryggen, dygtige kollegaer og gode samarbejdspartnere, er Karsten Lind dækket godt ind, når de store projekter skal køres sikkert i hus.

Karsten, der er uddannet bygningsingeniør, har været beskæftiget snart 20 år hos M. J. Eriksson.

”Hvis jeg skal pege på de seneste store opgaver jeg har haft ansvaret for, så er der den nye Ringstedbane, udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, Havnetunnellen i København og udvidelsen af Ring 3. Vi er også kommet godt i gang med jernbaneforbindelsen fra Ringsted til Nykøbing Falster, som skal være afsluttet i 2021. Vi står for al jordarbejdet, til og med udlægning af skærver, så skinnerne kan lægges.” fortæller Karsten, der selv har kontor i Bjæverskov, lige op til den nye Ringstedbane.

”Til de store projekter, som f.eks. jernbaneanlæg, har jeg brug for stærke samarbejdspartnere, og her er DSV Transport ofte en god medspiller. Vi er altid i hård konkurrence på projekterne, og det smitter selvfølgelig også af på vores samarbejdspartnere. Et meget vigtigt parameter for os, er at der stilles med de lastbiler vi skal bruge. En transportleverandør der ikke kan levere er en dyr fornøjelse, da vi i så fald står stille med medarbejder og kostbart materiel, som gravemaskiner og dumper.” fortsætter Karsten.

”Når du spørger så direkte, så vil jeg svare at vores samarbejde med DSV Transport er fortrinligt. De skal også køre for os på den store opgave med jernbanestrækningen fra Ringsted til Nykøbing Falster. Mit personlige samarbejde med DSV Transport har nu stået på i over 15 år, og fremtiden går sikkert også den vej.” slutter Karsten Lind.

M. J. Eriksson - en succeshistorie

Historien om M.J. Eriksson A/S, som i dag udfører arbejde i hele landet og består af over 600 medarbejdere og 400 entreprenørmaskiner, strækker sig helt tilbage til 1945.

Her får du de vigtigste milepæle:

  • 1945 - M.J. Eriksson grundlægges, med fokus på villa- og mindre industribyggerier
  • 1964 – Fokus på større byggerier, stadig med en del villabyggerier
  • 1978 – Fokus på mindre anlægsopgaver og betonkonstruktioner
  • 1981 - Motorvejen over Avedøre Holme og Amager, samt lidt større betonkonstruktioner
  • 1984 - Vestmotorvejen Ringsted – Sorø
  • 1986 - Sydmotorvejen Rønnede – Udby
  • 1989 - Jordarbejder i forbindelse med Storebæltsforbindelsen frem til 1999
  • 1990 - Første motorvejsentreprise i Jylland og grundlæggelse af ny afdeling i Aarhus
  • 1994 - Udførelse af golfbaner begynder og kører frem til 2008
  • 1998 - Funderingsafdelingen oprettes
  • 1999 - Kranafdelingen oprettes
  • 2003 - Afdeling for grundvandssænkning oprettes
  • 2006 - Svensk datterselskab oprettes i Malmø: M.J. Eriksson Entreprenad
  • 2007 - Baneafdelingen oprettes
  • 2015 - Tunneleringsafdelingen oprettes

  • Så er vi i gang...

    Med Drivers Academy er vi igen ”first movers”, så vi fortsat kan tiltrække dygtige chauffører.
  • De helt store opgaver

    DSV Transports deltagelse i etableringen af jernbaneforbindelsen mellem Ringsted og Femern vil vare frem til 2021. Det er etape E2001 og E2002, som vi kører for M. J. Eriksson, og det bliver til…
  • Rekordstor aktivitet i vest

    DSV Transport i Jylland og på Fyn oplever i øjeblikket historisk stor aktivitet.
  • Sådan styrker vi også DSV Transport

    Vi arbejder på mange forskellige områder i vores forretning. Derfor giver det god mening, at alle afdelinger understøtter andre forretningsområder. Det giver jo god mening, at hvis en kunde bestiller…
  • Et nyt samarbejde med vognmændene er skudt i gang

    Da vi er på konstant udkig efter at styrke vores vigtigste samarbejdspartnere, vognmændene, søsætter vi nu et nyt koncept.
  • 2017 bliver ikke som sidste år

    De sidste par år har været præget af kæmpeopgaver, som f.eks. Ringstedbanen – en opgave, som ryddede hylderne for lastbiler, når det gik hedest for sig. Det gav udfordringer for alle, at vi indimellem…