Karriere

Kørselsleder

Har du erfaring inden for maskinflytninger, og kan du bevare overblikket i hektiske og krævende situationer, så har vi jobbet til dig!

Vi søger en dygtig og erfaren kørselsleder, som trives med ansvar og har evnen til at håndtere flere opgaver samtidig i en dynamisk hverdag. Som kørselsleder hos DSV Transport bliver du en vigtig del af vores kørselsteam på 14 medarbejdere, der dagligt koordinerer kørsel med 300 lastbiler inden for bygge- og anlægsbranchen.

Som kørselsleder vil dit primære ansvarsområde være at sikre optimal planlægning og opfølgning på opgaverne i forbindelse med maskinflytninger. Derudover vil du have en stor kontaktflade til vores kunder samt eksternt tilknyttede vognmænd og chauffører. Du bliver en del af et mindre team på tre personer, og derfor er teamwork og holdånd vigtige egenskaber.

Kvalifikationer:

  • Erfaring med maskinflytninger eller entreprenørbranchen er en fordel
  • Evnen til at holde mange bolde i luften i en travl hverdag
  • Serviceminded og fleksibel
  • Gode samarbejdsevner og en god teamplayer
  • Handlekraftig, ambitiøs og ansvarsbevidst
  • Initiativrig
  • Du trives i et uformelt arbejdsmiljø og har et godt humør

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job, i en travl og afvekslende hverdag
  • Stor frihed under ansvar
  • At blive en del af en organisation i rivende udvikling
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer

Kan du se dig selv i ovenstående stillingsannonce, så tøv ikke med at sende din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jesper Thorning på +45 47 58 15 97 — ansøgning sendes senest 20. oktober til jtj@dsvtransport.dk og skal mærkes “Ansøgning kørselsleder”

Ansøg
Ansøg

Kontaktperson

Jesper Thorning
Afdelingsleder - Blokvogn