Nyheder

Årets vognmandsmøde trak fulde huse, og blev til dato det bedste og mest indholdsgivende, vi har afholdt.

Erik Thürmer kom med hans bud på vores digitale rejse og nødvendigheden af at være med på rejsen. Den digitale udvikling ruller i en hastighed, som vejbump og blødt underlag ikke kan stoppe. Vi ønsker at sætte nye standarder for digitale løsninger til transportbranchen og bygge- og anlægssektoren.

Ove Holm fra DTL satte scenen for transportbranchens rammevilkår, og Kent Arentoft kom med ejernes syn på fremtidens DSV Transport. Ledergruppen informerede om nye tiltag, og stod klar til at svare på spørgsmål fra de mange fremmødte.

Til frokost forsatte arrangementet på Gammel Marbjergvej, hvor en række af vores samarbejdspartnere havde stillet op med stande, lastbiler, kassevogne og ikke mindst pølsevogn, pandekagevogn og kaffe-tuktuk. En dejlig eftermiddag med rigtig god stemning.

Se alle billederne her


Nu sker det endelig



Da motorvejen fra Odense til Årup blev åbnet i 1972, var det en trafikal landvinding. Nu, 47 år efter, kan de 13 kilometer motorvej ikke klare presset, og en udvidelse til tre spor skal være klar til næste efterår.

Det er MJ Eriksson der har vundet kontrakten, og vi er blevet valgt til at køre materialer til anlægsarbejdet og bortkøre overskudsjord. For at trafikken kan afvikles i anlægsperioden, etableres der en ”vej” i midterrabatten. Dette arbejde foregår om natten. Den første stump motorvej åbnede i Danmark i 1956. I dag er der over 1.100 km motorveje i Danmark.

Ring 3 Letbanen er den kommende letbane i Københavns omegn, der kommer til at gå fra Lundtofte Station i nord til Ishøj Station i syd. Den forventes at komme til transportere 13-14 mio. passagerer årligt. Etableringen af letbanens 28 km skal være på plads i 2025.

Vi er i gang med kørsel for CG Jensen ved kontrolcentret, hvorfra letbanedriften skal styres. Der skal køres over 200.000 tons - alene der.

Det store byggeprojekt giver også mange enkeltstående opgaver, som for eksempel da vi fik 30 timer til at løse en opgave ved Buddinge Station. Der blev kørt jord væk om natten, hvor vi havde 9 solobiler og 9 sættevogne kørende. Andre opgaver, så som omlægning af ledninger og andre projekter, der skal gøre det muligt at etablere letbanen i en trafikal travl region, stiller krav til vores fleksibilitet. De opgaver udfører vi blandt andet i samarbejde med Gorm Hansen og Barslund.